Gå til hoved-indhold

Tjek dækkene på campingvognen inden ferien

Inden du skal på campingferie er det vigtigt at efterse dækkene på både bilen og campingvognen. Der sker mange uheld hvert år hvor danskere er indblandet pga. dækkene på campingvognen og bilen, og disse uheld kan du undgå ved blot hurtigt at inspicere dine dæk inden turens begyndelse.

Inden du læsser bil og campingvogn bør du sørge for at hæve dæktrykket så det passer til belastningen, det skal ofte være 0,2-0,5 bar højere ved læs i bilen end uden læs, det korrekte dæktryk kan aflæses i bilens instruktionsbog.

Campister bør klart overveje at benytte XL mærkede dæk der er bygget til højere totalvægt på vogntøjet end normalt.

Skift dækkene hvert 5 år

Campingvognens og bilens dæk bør skiftes minimum hver 5. år, samt bør du altid købe dæk af ordentlig kvalitet fra de førende dækproducenter så får undgår du uheld på grund af dækkene på campingvognen.

Tjekliste ved dækkene

  • Tjek at mønsterdybden minimum er 3mm på alle dæk
  • Vær opmærksom på skader i gummiet
  • Tjek om gummiet er mørt pga. ældning
  • Undgå at køre med overlæs
  • Placer bagagen lavest, og det tungeste i campingvognen forrest
  • Tjek om kugletrykket er på mellem 50 og 75 kg. Når campingvognen er læsset
  • Undgå for høj fart over kantsten

Hvis du er I tvivl om hvor vidt det er tid til at skifte dine dæk bør du altid spørge det lokale dækcenter til råds.